Gruppekontrakten

En gruppekontrakt eller samarbejdsaftale er en aftale, som gruppens medlemmer laver, inden start af et gruppearbejde. Aftalen giver gruppen mulighed for at foretage en forventningsafstemmning før arbejdet går igang.
Her kan der tages hensyn til hvordan de enkelte i gruppen arbejder bedst. Ligeledes kan der tales til enighed om hvordan man ønsker at kommunikere og samarbejde i gruppen. Det kan inkludere regler for møder, tidsplaner, opgavernes fordeling og måder at håndtere konflikter på.


Øvelse:

  • Alle svarer – én ad gangen
  • Reglen: Én person svarer ad gangen. De andre lytter. Man må gerne stille spørgsmål, men ikke kommentere eller vurdere svaret.
  1. Hvad er vigtigt for dig, for at gruppearbejde fungerer godt?
  2. Hvad kan gøre gruppearbejde svært for dig?
  3. Hvad har du brug for fra de andre for at arbejde godt?
  4. Hvad er du god til at bidrage med i en gruppe?
  5. Hvad kan man gøre i gruppen for at alle bliver hørt?
  6. Hvad gør vi, hvis en person ikke får lavet sin del? (kan der være gode og knap så gode grunde til dette?)
  7. Hvordan vil du gerne have at gruppen håndterer hvis noget ikke fungerer i gruppen?
  8. Hvad vil du selv love at bidrage med til gruppen?

Kontrakten

I skal lave en skriftlig gruppekontrakt (kollaborativ doc):

  • I kan gøre brug af jeres svar fra samtale-øvelsen, samt den nedenstående "De 4 R'er".

Et forslag til indhold i en gruppe kontrakt kunne være:

  • Navne på gruppemedlemmer
  • Regler for kommunikation
  • Aftaler for fx fremmøde, fravær, samarbejde mm.
  • Ambitionsniveau
  • Værdier
  • Vægtning af faglighed overfor det sociale
  • Regler for konfliktløsning

Alle gruppemedlemmer skriver under på kontrakten.


De 4 R'er

Retning

  • Hvad er vores forventninger?
  • Hvad er vores bekymringer?
  • Hvad er vores gruppes mål?

Regler

  • Hvilke grundregler har vi for vores gruppes adfærd?
  • Hvordan vil vi håndtere konflikter i gruppen?
  • Hvordan vil vi træffe beslutninger?
  • Grundregler for mødeaktivitet?

Roller

 * Hvilke roller har vi i gruppen? (skal der være faste roller?)
 * Hvordan vil vi fordele opgaverne, som skal udføres i gruppen? [1]: hvad er forskellen på at få en opgave og tage en opgave?

Relationer

 * Hvordan er de indbyrdes relationer i gruppen?
 * Hvordan ønsker vi klimaet og stemningen?
 * Hvordan skal vi tale til hinanden?

(Kilde: Bearbejdning af Ichak Adizes 5’er i forbindelse med ledelse)